
Danmarks originale pølsevogn siden 1965
På Harry’s Place kan du opleve den ægte pølsevognsstemning og sætte tænderne i velkendte klassikere som Børge med Krudt – naturligvis lavet på friske råvarer af bedste kvalitet.

Harry’s Place
Harry’s Place har været byens originale pølsevogn siden 1965, hvor Harry Löfvall rullede sin lille vogn ud på Nordre Fasanvej og begyndte at servere klassikere som Børge med Krudt og frikadeller. Med tiden blev vognen erstattet af det ikoniske hvide skur, og efter Harry fulgte både børn, børnebørn – og siden passionerede nye ejere, der holder det legendariske sted i live. I dag er Harry’s Place lidt af et tilløbsstykke, hvor gæster i alle aldre og alle outfits – fra Kansasuniform til jakkesæt – lægger vejen forbi. Mange turister drager også gerne helt til ydre Nørrebro for at besøge det berømte pølseskur. Og det forstår man godt. Hos Harry’s Place sætter vi nemlig en ære i at holde fast i traditionerne og formidle dansk madkultur – serveret med ketchup, sennep og rå løg.
Book den originale pølsevogn til jeres event
Giv jeres gæster en særlig oplevelse når I får Danmarks måske mest berømte pølsevogn ud til jeres event. Når I bestiller vores mobile pølsevogn, bringer vi hele oplevelsen fra Harry’s Place ud til jer. Uanset om vi serverer hovedmåltidet eller er afslutningen på en festlig aften til jeres fødselsdag, rejsegilde, firmafest eller noget fjerde, er vi garant for et traktement der lever op til Harry’s Place høje standarder.
Harry’s Place indtager Parken
Besøgende i Parken kan snart sætte tænderne i hovedstadens mest berømte pølse, når Harry’s Place slår dørene op i Nationalarenaen. Målet er at skabe landets bedste stadionplatte.
Et nyt partnerskab mellem Parken og Harry’s Place, skal sikre at gæsterne fremover kan stille sulten med landets bedste stadionplatte og franske hotdog.
Så er der nye pølser på grillen: B.93 opruster med en sand legende
En vaskeægte københavnerinstitution rykker ind på Østerbro Stadion. Fodboldklubben B.93 indgår nu et samarbejde med den ikoniske pølsevogn Harry’s Place, der fremover vil levere pølser til klubbens hjemmekampe.
Kom og vær med til at betjene landets gladeste og mest sultne kunder
Vi er på udkig efter dygtige, smilende og servicemindede kolleger, til at stå bag disken og hjælpe os med at betjene et bredt udsnit af landets gladeste, varmeste og mest sultne gæster.

Historien bag Harry, Børgen og Krudt
Harry Löfvall blev født i 1921, var uddannet pølsemager og grundlagde Harry’s Place på Nørrebro i 1965, hvorfra han serverede pølser og frikadeller indtil 1989. Som pølsemager leverede Harry pølser til Københavns fængsler, og dengang skulle indsatte have en vis portion kød per måltid, hvilket svarede til halvanden af hans pølser. Det kunne skabe utilfredshed blandt de indsatte, hvis pølsen ikke blev skåret lige over, - for hvem skulle så have den store ende? For at løse dette opfandt man en ny og større pølse, indholdende den påkrævede portion kød, og Harry valgte at opkalde sin nye signaturpølse efter en arrestforvarer, som hed Børge. Dernæst opfandt han den perfekte dyppelse til Børgen, nemlig Krudt, der som navnet antyder er stærkt, og opskriften, - der er gået i arv lige siden, er særdeles hemmelig.
Barnebarn af jyske pølsevognsejere: Her er den nye ejer af Harry's Place
Den historiske pølsevogn Harry's Place har siden årsskiftet været under nyt ejerskab, uden at det dog betyder ændringer for stedets gæster.